billede-mor (1)
gamle bamser

Lidt om mig & bamselandets historie

Jeg hedder Camilla, jeg er født i maj 1988 og uddannet socialpædagog i 2013. Jeg startede min karriere som barnepige for kronprisparrets fire børn, og her efterfølgende arbejde på specialskole, folkeskole, specialbørnehave, børnehave og  som minidagplejemor (for to børn med særlige behov)

1. december 2024 starter jeg op som privat børnepasser i vores hjem i Hornsyld. Den kan du følge på Bamselandets sociale medier, hvor der også bliver delt nyheder, konkurrencer og rabatkoder.

Jeg overtog Bamselandet.dk – webshoppen, 1. November 2023 og det er min ambition at fortsætte med at sprede glæde og liv gennem de elskede bamser.

Min familien består, foruden mig selv, af min mand og faren til vores børn, Mads, og vores to børn fra 2018 og 2020. Derudover har vi en hund, tre kaniner og fire høns og til tider små kyllinger. Hele vores lille have er anlagt til at være så spiselig og selvforsynende som muligt, ligesom vi forsøger at genbruge så meget som muligt. Vi kan godt lide “de gratis glæder” såsom at tage på stranden, i skoven, Madsby legepark o. li. steder, men vi elsker også at tage ud og rejse.

 

Mit mål med Bamselandet er at give alle aldre, børn som ældre, muligheden for at opleve glæden, som kombinationen af bamserne, med deres tilbehør, kan give. Byg-selv-bamsen med en personlig hilsen via en af lydoptagerne, kan vække glæde både hos den 2- årige og hos pensionisten.

Som barn havde jeg også yndlingsbamser og to af dem følger mig endnu. De to bamser i den brune stol har en særlig plads i mit hjerte. De er nemlig fra  min barndom – Min mor fik den store bamse, til mig, da hun var gravid og den har fuldt mig siden. Vores datter har nu overtaget den, og aldrig har den været så flad. Hun sover nemlig oven på den. Den hvide sover jeg med 🙂

Jeg glæder mig til at fortsætte denne rejse og bringe glæde til børn og familier over hele landet. Velkommen til Bamselandet, et univers af kvalitetsbamser og glæde!

Bjørnekram fra bamsemutter

Camilla Thirstrup Madsen

Ejer af Bamselandet.dk

Hver pakke skal være en oplevelse

Alle pakker, som sendes fra Bamselandet, bliver pakket med opmærksomhed og omtanke. – Ingen modtagere skal være i tvivl om, hvor værdsat deres stilling er!

I hver pakke er der en lille “godte pose”, hvis indhold kan variere fra karameller til blomsterfrø. I bamselandet er der fokus på naturen og miljøet. Derfor er Bamselandet.dk meget stolt af ECO serien som giver muligheden for at agere mere bæredygtigt. Dertil tilbydes indpakning i muleposer, så indpakningen kan genbruges.

Bamselandet.dk
Søndergade 5, 8783 Hornsyld
cvr: 44355426
tlf: 42415879
email: mail@bamselandet.dk